SLOTSHOTELLET I AALBORG

Slotshotellet er til dig, der ikke vil gå på kompromis med beliggenheden. Vi er placeret lige i smørhullet mellem den pulserende midtby på den ene side og den smukke havnefront på den anden. Med kun 2 minutter til gågaden, Musikkens Hus, Utzon Centeret og udsigt til Limfjorden, har du alle Aalborgs perler inden for rækkevidde. Så uanset om du er på ferie, forretningsrejse eller på udkig efter spændende aktiviteter i byen, kan du bruge Slotshotellet som den perfekte base.

Vi har sammenlagt 156 værelser, der alle indeholder privat badeværelse, arbejdsplads, TV, lækre Jensen-luksussenge og allergivenlige dyner og puder. Som gæst på hotellet har du gratis adgang til vores fitnessrum, business center og grønne udendørsområder. Derudover kan du også se frem til en hyggelig lounge med snackbar og lækker morgenbuffet med alt, hvad hjertet begærer. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

156 værelser

med skønne faciliteter

Vi byder på 156 rummelige og lyse værelser, hvoraf 12 af dem er Junior Suiter med udsigt eller delvis udsigt over den smukke Limfjord. Alle værelser har Jensen-luksussenge, allergivenlige dyner og puder, egeparketgulv, fladskærms-tv, brus eller badekar og toilet.

værelser med udsigt

nyd synet af limfjorden

Når du overnatter på Slotshotellet, kan du fra mange af vores værelser nyde det smukke syn af Limfjorden. Vi kan varmt anbefale en gåtur langs havnefronten, der ligger lige foran hotellet. Her kan du komme helt tæt på fjorden og opleve den fulde udsigt af vandet, broen og Nørresundby. 

green key

vi arbejder for en bæredygtig fremtid

Slotshotellet er en del af Familien Bühlmann, hvor vi sammen arbejder for en grønnere fremtid. Alle vores Bühlmann-hoteller har en ambition om at være en bæredygtig hotelkæde med fokus på holdbare løsninger.

På Slotshotellet er vi bl.a. certificeret med det anerkendte miljømærke kaldet Green Key. Det betyder, at vi opfylder en lang række krav i forbindelse med vores energiforbrug. Du kan læse meget mere om vores miljøpolitik nedenfor. 

PARKERING

Tilkøb parkering foran hotellet for kr. 110,- pr. dag

Bar lounge

Nyd en drink eller et spil pool i vores  lounge

fitness

Som gæst kan du altid træne i vores veludstyrede fitness 

GRATIS WIFI

Der er gratis WiFi og TV på alle vores 156 værelser

reception

Vi holder døgnåbent, og er altid klar til at hjælpe

udsigt

Vi har udsigt til Limfjorden på mange af vores værelser