oplevelser i AALBORG

10 steder at besøge

Aalborg bliver ofte omtalt som Nordens Paris – og vi kan sagtens forstå hvorfor! Byen tilbyder en lang række af oplevelser indenfor både historie og kultur, gastronomi og vin samt sport og natur. Nedenfor har vi samlet en liste med 10 forskellige attraktioner, som vi varmt kan anbefale – og mange af dem er i gåafstand fra Slotshotellet. 

Der er helt sikkert noget for enhver smag, uanset om du rejser alene, i par eller som familie. Hvis du har yderligere spørgsmål til nogle af attraktionerne, er du hjertelig velkommen til at henvende dig i receptionen – så skal vi nok hjælpe dig med gode tips og rutevejledning. 

God læselyst! 

1614355388_60391bbc64188-thumb

Lindholm høje museum

Museet giver bl.a. indblik i vikingernes liv samt oldtiden i Limfjordslandet i form af to forskellige udstillinger. Gravpladsen på Linholm Høje er desuden et fantastisk fortidsminde og en af Aalborgs maleriske udsigtspunkter. 

1614355385_60391bb9d0574-thumb

kunsten

Kunsten er et moderne kunstmuseum med oplevelser velegnet til hele familien. De fremviser over 4000 forskellige værker og tilbyder samtidig også foredrag, koncerter, værksteder samt andre spændende oplevelser.

1614355391_60391bbf90414-thumb

utzon center

Utzon Centeret tilbyder skiftende udstillinger for hele familien. Der er stor fokus på arkitektur, hvor nogle af verdens største arkitekter fremhæves. I centeret finder du også en restaurant med byens bedste fjordudsigt samt events, workshops og foredrag.

1614355390_60391bbe1e71c-thumb

nordkraft

Nordkraft er for mange et symbol på Aalborgs historie og kultur – og her finder du en bred vifte af oplevelser såsom musik, sport, kunst, kultur, læring, erhverv, spisning samt aktiviteter for børn og unge. Derudover rummer bygningen interessante historier om byen Aalborg.

1614355386_60391bba03202-thumb

aalborg zoo

Rundvisninger, overnatning, zooskole, børnefødselsdage, brunch og fester – Aalborg Zoo tilbyder det hele. Skal du have en gennemført oplevelse med familien, en hyggelig gåtur  eller grille din egen mad i de afslappende naturlige omgivelser? Så er Aalborg Zoo lige noget for dig.

Vestre Fjordpark 04

vestre fjordpark

Vestre Fjordpark er et stort rekreativt område i Aalborg Vest. Det er helt ideelt til dig, der vil nyde smuk natur, spille bold, svømme, sejle kajak eller prøve udfordrende forhindringsbaner. Parken er utrolig populært, og især om sommeren, hvor stemningen er helt i top.

1614355388_60391bbc4c1ce-thumb

kildeparken

Kildeparken er Aalborgs første offentlige parkanlæg, og en af de mest naturskønne områder i midtbyen. Den byder bl.a. på legeplads, springvand og de berømte syngende træer. Det første træ blev plantet i 1987, og sidenhen har over 90 internationale stjerner plantet deres.

1614355390_60391bbe51eb9-thumb

salling rooftop

Elsker du et godt udsigtspunkt over byen, skal du ikke gå mere end 400 meter fra hotellet, hvor du finder Salling Rooftop. De byder på et lækkert loungeområde, hvor du kan nyde den smukke udsigt over Aalborg – og du kan samtidig købe kolde forfriskninger i deres bar. 

Caféhygge på en af Aalborgs hyggelige vinbarer - Ma Petit France. Foto: Nicolas Cho Meier
FOTO: Nicolas Cho Meier.

jomfru ane gade

Denne gade er et af de mest berømte steder i Nordjylland, hvor du kan nyde en perlerække af pubs, klubber og barer med forskellige temaer til alle aldre. Skal du have en festlig weekend, eller har du lyst til et spil pool – så skal du opleve “Gaden” som den omtales af de lokale.

Musikkens hus_VNJ (2)
FOTO: VNJ.

musikkens hus

Musikkens Hus er skabt til musikalske oplevelser, og rummer både en international koncertsal med plads til 1298 personer og en intimsal, hvor du kan komme helt tæt på kunsterne. Glæd dig til koncerter, foredrag, komedie og meget mere.